Thomas Tranberg
Formand for brancheforeningen DFCL
Kunderne har en del af ansvaret, når det kommer til madspild i catering- og frokostordningsbranchen. Det mener formand for brancheforeningen DFCL, Thomas Tranberg.
Der er rigtig meget madspild i cateringbranchen. For selvom kokkene forsøger at bruge råvarerne fornuftigt, er det svært at vurdere, hvor meget mad der bliver spist i de virksomheder, der f.eks. bestiller maden til deres frokostordning.
Derfor stiftede Thomas Tranberg sammen
med fire kolleger i 2018 foreningen Danske Frokost og Catering
Leverandører (DFCL), som han i dag er formand for.
“I cateringbranchen har vi alle de samme udfordringer med at komme madspild til livs, og når vi står fælles om det og inspirerer hinanden, kan vi skabe forandring,” siger han.
Kartoffelskræller til biobrændsel
DFCL arbejder med madspild på mange niveauer. Madspild handler nemlig ikke kun om at smide færdiglavet mad i skraldespanden.
“Madspild handler jo om bæredygtighed i hele kæden. Vi sender for eksempel kartoffelskrællerne videre til biobrændsel, og så affaldssorterer vi, så plastik, metal og glas kan blive genbrugt,” fortæller han.
Mere samarbejde med kunderne
Thomas Tranberg er ikke bange for også at dele ansvar ud til kunderne.
“Det er utroligt svært at vide, hvad der bliver spist, og hvad der ryger i skraldespanden, hvis kunderne ikke fortæller os det. Hvis der ikke er mad nok, så skal de nok sige til. Så hvis vi kan få dem til at veje eller melde tilbage, hvor meget og hvad der ikke bliver spist, så kan vi tilpasse det næste gang,” siger han.
Han mener også, at virksomheders sociale ansvar skal gælde deres leverandører.
“Mange virksomheder opfatter CSR (corporate social responsibility, eller virksomheders sociale ansvar, red.) som noget, der kun gælder deres egen produktion, og ikke altid de vilkår, deres leverandører producerer under. Men de bør interessere sig mere for, hvordan deres mad bliver produceret,” siger han.
Certificering måske vejen frem
Thomas Tranberg ved dog, at det i dag er svært for cateringvirksomhederne at kommunikere, hvordan de arbejder med madspild og bæredygtighed. Derfor overvejer han og DFCL mulighederne i en ordning, hvor man kan give cateringvirksomheder en form for certificering, så kunderne kan få mere indsigt.
“Ligesom hoteller kan få stjerner for de forskellige ydelser og kvalitet, så kan vi måske få et system, der fortæller, om vi lever op til krav om bæredygtighed, madspild, økologi osv. Så vil køkkenerne også se, at der kan være en markedsføringsværdi i det,” siger han.
Ifølge Thomas Tranberg er der penge at spare på at bekæmpe madspild.
“Hver
gang kunden smider mad ud, så er det deres egne penge, de smider ud.
Hvis de får et øget fokus på madspild, kan de få flere penge på
budgettet til lækker frokost lavet af gode råvarer.”