Home » Cirkulær Økonomi » Madspild – hvem har ansvaret?
Sponsored
avatar

Marianne Darling Andersen

Sales Manager hos Daka ReFood

Når mad går til spilde, er det ikke blot spild af et godt måltid. Det er også spild af ressourcer. Det gælder både i den private og den professionelle husholdning. Men hvem har egentlig ansvaret? Er det dem, der fremstiller maden – eller dem, der modtager den?

Daka ReFood A/S er specialister indenfor genanvendelse og håndtering af madaffald og arbejder målrettet med at indsamle organisk affald samt fritureolie og stegefedt hos kunder indenfor både gastronomien, fødevareindustrien og engrosledet og bruge det til henholdsvis biogas og biodiesel. Et af de relativt nye områder for Daka ReFood er catering og frokostordninger:

”Det er et stort fokusområde for os, da der netop her bliver produceret store mængder af mad, som gerne skulle håndteres og genanvendes, når det ikke længere kan spises,” siger Marianne Darling Andersen, Sales Manager hos Daka ReFood. Hun fortsætter:

”Udfordringen er, hvem der har ansvaret for det, fordi der ofte er flere aktører involveret. Et eksempel: DSB sender sin kantinedrift i udbud, og ISS Catering får opgaven. Kunden er DSB, ISS håndterer opgaven, men ofte er der en 3. aktør – nemlig ejendomsselskabet, hvor virksomheden holder til. Hvem er det så, der ejer aftalen? Og hvem er ansvarlig for et eventuelt madspild? Ifølge loven er det ejendomsselskabet, der ejer affaldet, og de er forpligtet til at kildesortere. Men der er ingen regler for hvornår og hvad. Og hvem skal betale for det?”

Tiltag skal minimere spild

For der er naturligvis også et økonomisk aspekt i det – og det er dyrere at komme af med et kilo mad end 1 kilo brændbart. Madaffald er tungt, og man kan opnå en god besparelse i dagrenovationen, hvis man spiser op i stedet for at smide ud. Heldigvis oplever man øget interesse for madspild indenfor cateringbranchen – og her hjælper Daka ReFood gerne:

”Måske skal produktionen optimeres, måske skal der serveres på mindre tallerkener eller skilte på retterne, så man ved hvad man spiser. Vi samarbejder med bla. E-smiley som tilbyder en løsning, hvor køkkenet vejer og kategoriserer, og dermed får et overblik over, hvad de oftest smider ud,” siger Marianne, men understreger samtidig at det er en samlet opgave og dermed et samlet ansvar og efterlyser en strammere lovgivning på området.

Frokost med omtanke

Daka ReFood samarbejder med Able – tidligere frokost.dk – som årligt producerer 3 millioner måltider fra 50 samarbejdskøkkener. Med så mange køkkener, er der også mange holdninger til mængden af mad, fortæller Marcus Bodnia, Head of Sustainability hos Able:

”Et paradigme er buffeten, hvor mange mener, at der skal være noget af det hele – hele tiden. Derfor laver man hellere for meget end for lidt. Her er kunsten at tilpasse mængden af mad.”

Hos Able tager man gerne en del af ansvaret for madspild og har udviklet en app, hvor kunderne kan oplyse, hvor mange der spiser med, så køkkenet kan producere den rette mængde. Det kan være svært, så derfor tilbyder Able også bionedbrydelige to-go bokse, så medarbejderne kan tage eventuelle rester med hjem.

”Vi har stort fokus på madspild, og derfor har vi også givet kunderne mulighed for at melde tilbage, hvor meget mad der er til overs, så køkkenerne kan tilpasse produktionen. Kun på den måde er det muligt at øge kvaliteten og f.eks. bruge flere økologiske eller lokale råvarer,” slutter Marcus.

Next article