Lone Kelstrup
Programleder, Gate21
I Danmark er vi allerede rigtig godt i gang med at udvikle smarte løsninger i partnerskaber med det offentlige, private virksomheder og forskningsmiljøer. Men hvis vi skal gribe de muligheder, der er i tidens nye olie – nemlig data – til at skabe Smart Cities – skal vi blive meget bedre til at bringe samfundsmæssige udfordringer i spil i disse innovationsmiljøer.
Af programleder Lone Kelstrup, Gate21
Det er væsentligt at få mange flere erfaringer omkring, hvordan data kan være med til at skabe et bedre samfund. Situationen her og nu er, at man italesætter data som løsning på stort set alle de udfordringer, kommuner står overfor. Data skal bruges til at fremme ønsket adfærd, skraldespande, der bøvser, når de er fyldt, lys, der skaber sikkerhed i byen og samtidig sparer energi. Og data skal hjælpe med fremkommeligheden, så vi ikke skal sidde i bilkø i timevis. Men er det nu sandheden? Og hvilke af disse løsninger er det værd at investere i? Hvordan skal vi håndtere disse store mængder af data på tværs af mange aktører: offentlige, private og borgere?
Den eneste måde at få svar på disse spørgsmål er ved at komme i gang med at afprøve forskellige løsninger på tværs af problemejerne, dvs. byerne, borgerne og dem, der kan finde på de gode idéer – virksomheder og forskere. Der skal testes, eksperimenteres og afprøves, så vi præcist ved, inden for hvilke områder dataløsninger skaber reel værdi for både samfund og den enkelte borger.
Tag ejerskab
For at nå derhen skal vi bringe de samfundsmæssige behov – såsom klimatilpasning, trafikstyring og affaldshåndtering – langt tættere på virksomheder og forskere, end de er i dag i udviklingsmiljøer. Der er behov for at problemejerne, dvs. kommunerne og borgerne, tager ejerskab og mander sig op, så de kan indgå i en ligeværdig dialog med forskningsinstitutioner og virksomheder. Kommunerne mangler kompetencer og fokus for at kunne dette.
Kommunerne i dag anvender digitale løsninger i stor stil, men data er opdelt i mange fagområder, og dataløsninger indkøbes ofte til de enkelte områder uden koordinering på tværs. Viden om, hvilke data, der findes i den enkelte kommune, er ofte meget mangelfuld. Men hvis data fra kommunen skal være med til at skabe nye innovative smarte løsninger, så skal de kunne bruges på tværs og mellem kommuner og andre aktører og beriges med data fra staten, sensorer, DMI og lignende.
Fælles standarder
Kommuner
og borgere skal også være klare på, hvilke krav de skal stille til
løsningerne, når det gælder funktionalitet og dataejerskab. Løsningerne
skal gavne borgere og samfund, ligesom der skal være fri adgang til de
data, der kan være med til at skabe gode samfundsmæssige løsninger.
Samtidig skal der være villighed til at samarbejde med
innovationsmiljøerne og stille data til rådighed i et omfang, der gør
dem interessante for både virksomheder og forskere. Der skal skabes
fælles standarder for det, man gerne vil have i det offentlige, således
at virksomhederne ved, hvad de har at forholde sig til, når de byder ind
med en løsning.
Inddragelse af borgerne
De nye udviklingsmiljøer skal således have en stærk offentlig aktør og være i stand til at inddrage borgerne i udviklingen af løsninger. Dette kan man opnå ved at kommunerne slår sig sammen og støtter hinanden i erfarings- og kompetenceudvikling. Den enkelte kommune har ikke ressourcer til at løfte dette arbejde alene og mange problemer gentager sig og går på tværs af kommunerne. Det giver jo for eksempel ikke mening, at tre kommuner hver især udvikler en løsning for måling af behov for vejsalt på isglatte veje. Ved at arbejde i fællesskaber kan kommunerne langt bedre være kvalificerede medspillere i innovationsmiljøerne og stille de krav, der skal til for, at løsningerne bliver målrettet udviklingen af bæredygtige og modstandsdygtige samfund.