Home » Cirkulær Økonomi » Plast – skurk eller superhelt i klimadebatten?
Annonce
Genanvendelse af plast

Plast – skurk eller superhelt i klimadebatten?

avatar

Henrik Beha

Miljøbiolog 

Havene omkring os stiger, og samtidig stiger også mængden af plastik i dem. Vi må gøre noget! Ifølge Henrik Beha, miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change, er løsningen lige dele omtanke og genanvendelse af plast. 

Plast må ikke smides bort

”Plast er egentlig et fantastisk materiale, som hjælper os i mange forskellige forbindelser. Vi sparer energi, når vi bruger det til at transportere mad og drikke i fra ét sted til et andet, fordi det er et utroligt let materiale. Men når det er sagt, så er vi nødt til at blive bedre til at undgå, at den plast, vi bruger, blot bliver ødslet og smidt bort.” Og at plast ikke blot er et yderst anvendeligt materiale, men også et yderst problematisk materiale, der er mere end almindeligt svært nedbrydeligt, er de 150 millioner tons, der i dag flyder i vores have, et tydeligt bevis på. Således er halvdelen af bestanden af havfugle halveret over de seneste 50 år, bl.a. som følge af indtagelse af plast – og har du spist muslinger eller fisk og skyllet efter med et glas vin, kan du være næsten sikker på, at du har indtaget flere stykker plast. ”Vi bør derfor spørge os selv, om vi kan bruge mindre plast, samt sikre, at det vi bruger, kan genanvendes på fornuftig vis,” forklarer Henrik og understreger dermed, at der skal en adfærdsændring til, samtidig med, at vi skal blive bedre til at finde løsninger, der kan erstatte plast.

Afbrænding stopper udviklingen

Desværre er Danmark i dag et af de lande i Europa, der er dårligst til at genbruge plast. I stedet brænder vi den af. ”Vi har etableret enorme forbrændingsanlæg, der skal fødes med plast for at give os energi. Det er dyre investeringer, og efter min mening den største stopklods for at kunne erstatte den lineære tankegange med cirkulær økonomi, hvor affald ikke brændes af, men i stedet genanvendes til nye produkter og nye emballager. Bornholm viser med sin beslutning om helt at udfase forbrænding af affald, at der er en anden vej at gå. Her er det afgørende, at vi designer vores plast, så det kan skilles fuldstændig ad og komme ind i et loop, som vi allerede kender fra vores pantsystem. Og kan vi det, har vi en fremragende eksportmulighed!”

Initiativer gennem handlingsplan 

Det håber han, at regeringens handlingsplan ”Plastik uden spild” kan hjælpe på vej, med initiativer om fælles standarder for sortering og indsamling af plast på tværs af landets kommuner, samt fælles europæiske krav til design og produktion af plast, så det lettere kan indgå i den cirkulære økonomi. Men den enkelte borger kan også gøre en forskel ved bevidst at reducere plastikforbrug og vælge mærkede, genbrugelige emballager: ”Tag et stofnet med, når du handler, hav din egen to-go kop med, så du ikke skal drikke din kaffe af engangspap- eller plastkrus og sig nej tak til sugerør,” anbefaler Henrik.

My Bottle for Life

Selv har han besluttet udelukkende at drikke vand af én flaske. Resten af livet. I stedet for 26.000, hvis han havde valgt at købe én ny flaske hver dag. Han kalder det ”My Bottle for Life”, og håber at kunne inspirere andre til øget omtanke. ”Vi er blevet en engangskultur, der er vant til at få tingene serveret i papkrus og flamingobakker – men spørger man befolkningen, så svarer hele 99%, at vi skal gøre noget ved plastikforureningen. Og kigger vi på de kommende generationer, så har de om nogen fokus på bæredygtighed og genanvendelse, som de ikke er bange for at konfrontere os med. De opdrager gerne på de ældre generationer, så der er absolut håb!” slutter Henrik.

Fakta om plastik, du sikkert ikke kendte

– Vi brugte 177.000 tons plastikemballage i Danmark i 2016.
– 15 % af det plastik, vi bruger i husholdningerne, bliver genbrugt. Resten går til forbrænding eller smidt i naturen.

Plastik i havet
– 150 millioner ton affald flyder rundt i verdenshavene i dag.
– 15 ton plastik dumpes i havet hvert eneste minut. Det svarer til mere end 8 millioner ton om året.
– 90 % af affald i havet i Norden er plastik ifølge en nordisk kortlægning.
– 30 år vil det tage, før mængden plastik i havet firedobles – hvis vi ikke handler nu.
– Inden 2025 vil der altså være mere plastik i havet end fisk.

Det havner i din mad
Plast indeholder en række organiske miljøgifte, som kan overføres fra plast til havets organismer. Plasten, der nedbrydes til mikropartikler, optages i fiskenes fødekæde. Dermed kan giftene flytte sig opad i kæden og ende hos dyr og mennesker, som spiser fisk – det kan altså slet og ret ende op i din mad.

Kilde: PlasticsEurope, Miljøstyrelsen & Dansk Affaldsforening

Annonce
Next article