Der er rigeligt at forholde sig til, når vi i regi af cirkulær økonomi og den grønne omstilling skal finde fodfæste for den danske affalds- og ressourcesektor. Affaldssektoren er nemlig ikke længere ”bare” en affaldssektor. Den skal være råstofforvalter, og vi har nok at se til, hvis vi skal nå målene.
Kravene fra FN, EU og den danske regering til øget cirkularitet vil udmønte sig i en ny affaldsplan næste år.
Alle danske kommuner skal derefter via affaldsplaner og regulativer sikre, at indsamling af de affaldsfraktioner, der kan sikre fremtidens råstoffer for de danske og europæiske producenter.
Vi står dermed overfor en æra, hvor ressourcebevidsthed og cirkularitet bliver afgørende for hvilken grad af velstand og velfærd, vi vil få adgang til fremover. Rammerne er ved at blive sat, og det gælder nu om at få borgere og virksomheder til at føle ejerskab for projektet.
Og meningen med de nye indsatsområder er ikke til at tage fejl af. Det er nemlig: ”… afgørende for omstillingen til en cirkulær økonomi og for at sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt.”, som det står i indledningen til det reviderede affaldsdirektiv. Det er dermed ikke alene et spørgsmål om at ville forebygge potentielle miljømæssige udfordringer ved hjælp af affaldsforebyggende initiativer. Men også et forsøg på at sikre, at vi fremadrettet har ressourcer og råvarer nok til at forsætte vores levestandarder.
Når vi målene?
Det britiske konsulenthus Eunomia har netop udarbejdet en undersøgelse for Nordisk Ministerråd. Undersøgelse sætter fokus på de nordiske rammebetingelser gennem tiden samt disses effekt på både affaldsforebyggelse og genanvendelse. Rapporten viser, at landene som helhed ligger langt fremme på genanvendelsesområdet i forhold til den samlede europæiske union. Til trods herfor skal de nordiske lande stadig præstere yderligere 16-32% forøgelse af genanvendelsesprocenterne (set i forhold til 2016), hvis de europæiske 2035-mål skal nås. Og det er vel at mærke før, der er taget højde for de nye metoder for beregning af reel genanvendelse, som blot forventes at skærpe kravene til landene yderligere.
Hvad har virket – og hvad gør vi?
En grundig gennemgang af de enkelte nordiske landes historiske affaldsrelaterede indsatser viser, at regulering og styring hidtil ser ud til at have haft en positiv effekt på både affaldsforebyggelse og genanvendelse. Mere generelt anbefaler forfatterne, at de nordiske lande i arbejdet for at nå EU’s genanvendelsesmål, øger fokus på følgende områder:
- Øget husstandsindsamling af flere separat indsamlede genanvendelige fraktioner
- Øget sorteringskapacitet af blandet affald efter man har maximeret den separate indsamling
- En forbedring af rammebetingelserne herunder eksempelvis øgede afgifter eller forbud mod forbrænding af genanvendelige fraktioner og bioaffald
- Udvikling af ny infrastruktur for genanvendelse og bioaffald
- Fokus på adfærdsændringer gennem eksempelvis økonomiske incitamenter som bøder eller strafgebyrer.
De
foreslåede løsningsmuligheder kan selvfølgelig variere fra land til
land og underlægges forskellige politiske vurderinger, men de indikerer
trods alt, at der skal gribes dybt i værktøjskassen, hvis vi skal have
flyttet nok tons opad i affaldshierarkiet.