Home » Cirkulær Økonomi » Bliv bedre til at undgå madspild i Påsken
Madspild

Bliv bedre til at undgå madspild i Påsken

avatar

Selina Juul

Stifter af Stop Spild Af Mad

For snart 11 år siden oprettede Selina Juul forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, som i dag er blevet til Danmarks største organisation og bevægelse mod madspild. Dengang havde Selina Juul aldrig drømt om, at hun i dag skulle stå i fronten for Danmarks største organisation mod madspild, der lige nu har over 92.000 følgere på de samlede sociale medier.

70.000 tons mad i skraldespanden

For Selina Juul ligger det helt naturligt ikke at smide mad ud. Da hun for 25 år siden flyttede fra Rusland til Danmark, kom hun fra en hverdag, hvor butikkerne ofte stod tomme, og man aldrig kunne være sikker på, at der var mad på bordet om aftenen. Derfor kom det som noget af et kulturchok for hende, da hun kom til Danmark og så, hvordan mad blev smidt ud på rutinebasis, selvom det ikke fejlede noget. I dag smider vi i Danmark hvert år 700.000 tons mad ud, der reelt kunne spises. Det svarer til 13,5 mia. kr. – og selvom danskernes madspild de seneste 6 år er mindsket med 14.000 ton per dansker, er der stadig lang vej, til målet er nået.

Selina uddyber: ”Mens der de seneste år har været økonomisk opsving, og danskerne har fået flere penge mellem hænderne, er der samtidig sket en reduktion i madspild. Det er rigtig positivt, for det viser, at danskerne har taget det til sig, men det betyder langt fra, at vi er der, hvor vi skal være.” Selina har bl.a. for nyligt været i New York, hvor hun talte til et arrangement om madspild i forbindelse med FN’s Generalforsamling som en del af de globale ambassadører for FN’s bæredygtighedsmål, Champions 12.3.

En proces fra jord til bord

Man kan ikke lægge ansvaret hos én bestemt part, og der er heller ikke én løsning på madspildsproblematikken. Det er en proces, der sker fra jord til bord, men i sidste ende viser Miljøstyrelsens statistikker, at det er hjemme hos den almene forbruger, at det største madspild sker. Påsken er lige på trapperne, og anses for at være en af årets store madspildshøjtider. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 millioner kroner. Danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. For hver gang danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden.

Selinas gode råd til at undgå madspild i Påsken

Køleskabsbuffet:Indsats mod madspild i påsken kan allerede begynde inden højtiden. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskud i køleskabet og i fryseren, så der skabes plads til påskens mad.

Undgå hamsterfælden: Dagen før påske og påskelørdag forventes som regel at blive blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Du behøver ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. På grund af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder (som har en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr.) gerne åbent i helligdagene.

Bedre mad – ikke mere mad:I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 procent af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag – inklusiv brød. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantitet.

Mindre størrelser fade og tallerkener:Jo større tallerkenen er, desto mere er dine gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

Opdel maden:For at madrester bedre kan gemmes, skal du vente med at blande enkeltdelene i hver ret sammen til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig, osv.

Rester skal ikke skubbes frem i tiden:Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du skal med det samme have en plan med dem. Har du allerede en plan med rester samme tidspunkt, du sætter dem i køleskabet – for eksempel hvis du beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing i morgen, har du hermed skabt en bedre grund til at bruge dine påskerester.

Velbekomme og god Påske!

Annonce
Next article